Forløb børn og unge


  • Kort gratis telefonisk samtale om jeres barns udfordringer.
  • Derefter er begge forældre til forældrevejning uden barn - denne første vejledning er uden beregning. Her får I viden om forløbet og mulighed for at stille uddybende spørgsmål. Derefter besluttes det, om et forløb vil være noget for jeres barn.
  • Jeres barn starter forløbet. Forældre er med i slutningen af sessionen og informeres om øvelser samt mulighed for at stille spørgsmål.
  • Efter ca. fire sessioner tilbydes anden forældrevejledning uden barn. Status, vejledning, spørgsmål.
  • Jeres barn har yderligere ca. 3-4 sessioner.
  • Tredje og sidste forældrevejledning. Hvordan hjælper vi fortsat bedst vores barn på rette vej?
  • Evt. en booster-session efter 1-2 mdr. efter et afsluttet forløb.


Priser:

Første forældrevejledning uden beregning.

Derefter:

500 kr. pr. forældrevejledning.

700 kr. pr. terapi-session for barn.


Varighed session: ca. 50 min. (Første session 60 min.)


Tankemylderet tilbyder metakognitiv terapi til børn og unge, som har brug for hjælp til tankemylder.

Beslutningen om terapi


Hvis du overvejer om dit barn skal i terapi, er det naturligt, at der dukker tvivl op


Terapi kan det være en stor beslutning, og det kan vække både nysgerrighed og bekymring hos dit barn. Det er helt naturligt at have overvejelser omkring, hvordan det vil forløbe, og hvordan det vil føles for dit barn.

Som forælder er det vigtigt at have tillid til, at ens barn er i trygge hænder og at der skabes en god og indlevende relation til dit barn, så terapien bliver en positiv og støttende oplevelse.

Det er vigtigt at opbygge en tillidsfuld relation. Det er helt naturligt, at dit barn måske kan føle sig nervøst eller usikkert ved at starte i metakognitiv terapi. Derfor er det vigtigt dit barn bliver mødt med empati og respekt, og give barnet tid og plads til at føle sig tryg. Derfor tages der udgangspunkt i barnets tempo og følelser, så der ikke opstår en følelse af pres.


Trygge rammer


Metakognitiv terapi til børn og unge i rolige og trygge omgivelser

Det er vigtigt med trygge rammer, og terapien er opbygget omkring en stabil og forudsigelig ramme, så dit barn kan føle sig tryg og vide, hvad der skal ske i terapien.

Terapien foregår i et anneks for sig selv, som er hyggeligt og hjemligt indrettet. Her er en god og afslappende atmosfære, så dit barn føler sig velkomment.


Der er tid til at forklare, hvordan terapien foregår, og hvad dit barn kan forvente. Hver session starter med, hvordan det er gået med øvelser, og hvad der skal ske i sessionen. Alt forklares ud fra barnets alder og forståelse.


Du vil som forældre også blive involveret i processen, da det er hjælpsomt i forhold til at forstå og støtte dit barn i forløbet. Dette sker dog altid med barnets samtykke og i respekt for egne grænser.

Forældrevejledningen kan give dig værktøjer til at støtte dit barn hjemme, og hjælpe dig med at forstå, hvordan du bedst kan reagere på de tanker og følelser, som dit barn har udfordringer med.

Det vil være tydeligt, hvad du og dit barn kan forvente fra session til session. Det kan hjælpe dit barn til at føle sig mere tryg ved processen og lettere ved at åbne op.



Tydelig kommunikation


Der er en tydelig og klar kommunikation med jeres barn og jer som forældre, så I ved, hvordan der arbejdes i metakognitiv terapi. I vil få viden om, hvad vi gør og hvorfor. Det er for at sikre, at dit barn føler sig trygt og respekteret under hele forløbet. Derudover vil der også være opmærksomhed på at bruge et sprog, der er tilpasset barnets alder, så barnet føler sig hørt og forstået.


Da metakognitiv terapi ikke handler om at gå ind i indholdet af ens tanker, er det en meget blid form for terapi.

Det betyder, at man ikke nødvendigvis dykker ned i forskellige oplevelser eller ubehagelige situationer, men mere handler om at forstå hvordan man håndterer tankerne, der opstår i forbindelser med svære situationer. Dermed opleves terapien for de fleste børn og unge som befriende og let at gå til.